Individuel træning

Personlig træning – en til en
Passion, nærvær og troværdighed, kendetegner de gode kommunikatorer.

Du vil gerne kunne holde et oplæg, der kan fange og motivere tilhørerne. Hvad enten du er konsulent, fagperson, eller leder arbejder vi intensivt med dit personlige udtryk, så du kan fremstå autentisk. Forløbet designes ud fra dine specifikke behov. Du får mulighed for at øve dig. Og du får målrettet sparring og feedback.

En session varer typisk 1-1½ time.

Nervøsitet – en til en
Det er voldsomt ubehageligt, men meget menneskeligt at blive ramt af nervøsitet både inden og under et oplæg. Faktisk er det vigtigt at være lidt nervøs, så du kan mærke den gode adrenalin. Det er først, når nervøsiteten blokerer, at der skal hjælp til.

Heldigvis findes der metoder til at håndtere nervøsitet. Sammen finder vi frem til hvad, der hæmmer og støtter dig. Du får konkrete øvelser for krop, stemme og psyke. Jeg hjælper dig til at finde roen, når du føler dig presset, så du kan stå på scenen og holde det oplæg, du drømmer om.

Hvad siger kunderne

Jeg har haft stor glæde af en særlig mental forberedelsesøvelse, som Helle lærte mig. Den tager kun et par minutter, og jeg bruger den ofte lige inden jeg går på scenen for at facilitere workshops. På den måde bliver jeg rolig og fokuseret, jeg lander godt i min krop og er klar til det som venter.

Sara Groth, senior designer og proceskonsulent, Designskolen Kolding / D2i – Design to innovate

Jeg stod over for en spændende udfordring hvor jeg skulle præsentere mine 3 års forskning på 4 min. I den sammenhæng var Helles hjælp helt uundværlig. Hun lærte mig hvordan jeg fik publikum med lige fra starten af oplægget. Hun gjorde mig bevidst om, hvad det er vi husker fra gode præsentationer og hvordan man fastholder sit publikum. Helles engagement, kreativitet og smittende gode humør, gør det sjovt og let at arbejde sammen med hende.

Stine Slotsbo PhD studerende ved Århus universitet

Jeg stod overfor at skulle holde en vigtig tale for en stor forsamling i forbindelsen med ferniseringen af min udsmykning af Hangar 23, Flyvestation Karup.
Helle hjalp mig med at finde talens røde tråd, vælge de vigtigste historier og fremkalde det, jeg havde på hjertet. Hun skabte tryghed og hjalp mig til at være modig.
Med øvning og konstruktiv feedback på min performance, fik jeg den ro som gjorde, at det gik rigtig godt, og at jeg efterfølgende fik at vide, at det var den bedste tale, jeg har holdt. 

Birgitte Munk billedkunstner